PSYKOMOTORISK BEHANDLING OG UNDERVISNING


PSYKOMOTORISK BEHANDLING OG UNDERVISNING


Jeg har baggrund i at undervise i kropsbevidsthed gennem fysisk træning, med afsæt i kampkunsten Tai Chi som arbejder udfra krop-psyke sammenhæng, og har ligeledes givet massage i en lang årrække. Har nu uddannet mig til Psykomotorisk Terapeut, som er en statsanerkendt, helhedsorienteret sundhedsprofession. En Psykomotorisk Terapeut arbejder med sundhedsfremme, og forebygger fysisk og psykisk sygdom, underviser, behandler og rehabiliterer klienter. Arbejdet er individuelt tilpasset og rettet mod grupper eller enkeltpersoner i alle aldre, raske såvel som syge. Jeg underviser enkeltpersoner eller grupper i afspænding, kropsbevidsthed, ergonomi og genoptræning, med det formål at hjælpe den enkelte til at fungere bedre i samspil med familie, arbejde og samfund.

1:1 Kropsbehandlingen foregår påklædt på briks, hvor der gives opmærksomhed og impulser til kroppens væv, muskulatur og led. Underspændt muskulatur vitaliseres og overspændt muskulatur afspændes. Herved kan blokeringer løsnes, fornyet cirkulation opstå, og kroppen kan derved genoprette sin naturlige egenbalance. 


Behandlingen tager udgangspunkt i krop-psyke sammenhæng og er en kombination af samtale, manuel kropsbehandling
, mentaltræning og fysiske øvelser.

En psykomotorisk behandling og undervisningsgang er helhedsorienteret, og fokuserer på din krop og psykes iboende ressourcer og færdigheder. 

Der tages altid udgangspunkt den enkeltes livssituation, behov og udfordringer.